Klub 37 – 100 års jubilæum

Leif Getreuers tale ved Klub 37 Siemens’ 100 års jubilæum på Nationalmuseet 13. november 2004.

Elbranchen i 1904

100 år er lang tid - og bare rolig — jeg skal skåne jer for at komme ind på hele perioden her.

Men det er værd at hæfte sig ved, at Klub 37 og dens medlemmer gennem tiden rent faktisk har spillet en ganske væsentlig rolle i både el-branchens og i Siemens udvikling i Danmark.

Da klubben blev stiftet i 1904 (som den 2. klub) var der først så småt begyndt at komme elforsyning og dermed elektrisk lys over land.

Det første offentlige elværk i København blev installeret af Siemens i Gothersgade i 1893.

Hvilket i øvrigt samtidigt førte til at Siemens etablerede sig som selskab i Danmark (og har været her siden).

Og i Siemens er vi stolte af at have været med til at indføre elektriciteten overalt i Danmark.

Og det har hele vejen igennem været i tæt samarbejde med klub 37, hvor vi på godt og ondt i fællesskab gennem 100 år har oplevet mange op og nedture (bl.a. 2 verdenskrige der har været tæt på at tage livet af firmaet)

For når man kigger tilbage i annalerne er det kendetegnende, at det altid er samarbejdet der fremhæves — uanset hvem der udtaler sig — konflikterne har været begrænsede og er næsten altid blevet løst lokalt.

For naturligvis har der været uoverensstemmelser — faktisk er det jo kun et halvt år siden vi havde en strejke.

Men også her viste begge parter samarbejdsvilje for det var jo godt vejr på det tidspunkt og faktisk heller ikke så meget at lave.

Men på den måde fik I lige markeret jeres position og for firmaet havde det ikke de store konsekvenser, og det er vi selvfølgelig glade for.

Jeres samarbejdsvilje overfor Siemens har dog ikke forhindret jer i at opnå resultater gennem tiden.

Og når en fagforening opnår resultater, så er det som hovedregel sjældent rart for arbejdsgiveren.

Og jeg synes da også at 1904-forholdene var helt passende.

En arbejdsuge på 57 timer fordelt på seks dage à 9,5 time til en timeløn på 50 øre til en montør synes jeg lyder ganske rimeligt.

Men nej — det var ikke nok der skulle både lønstigninger, fri om lørdagen, længere ferie og meget mere til - og det stopper nok ikke med det. Til sammenligning kan det nævnes at en timeløn på det tidspunkt rakte til at betale 1 kwh — så der er ikke noget at sige til at elektriciteten ikke var særligt udbredt.

Og selvom 1 kwh i dag er faldet til det halve (uden afgifter) er en timeløn steget med ca. en faktor 300

jeg vil nu gøre et stort spring i historien

Forudsigelse ved 75-års jubilæet

Ved 75-års jubilæet i 79 forsøgte en tillidsmand (ingen navne nævnt af hensyn til Gunnar) sig som fremtidsforsker og kigge 25 år ud fremtiden — nærmere betegnet til i dag.

og det viser hvor svært det kan være at se bare nogle få år ud i fremtiden

Det blev forudsagt, at der:

- i 80’erne ville der blive indført obligatorisk udbyttedeling og alle ansatte ville blive funktionærer

- i 90’erne ville medarbejderne vælge direktøren og de ledende medarbejdere

- 1999 det største overskud i firmaets historie

- 2000 frigøres Siemens DK fra moderselskabet i D

- 2003 er Siemens landets største installatør

- 2004 er Siemens DK med i det største fusionskraftværk i Europa

Hvordan synes du selv du ramte?

Nej det er gået lidt anderledes, men det er ikke mere end et par måneder siden, jeg på et klubmøde tilbød at

I kunne købe hele timelønsdelen for én krone.

Det ville muliggøre at alle blev funktionærer og medejere og dermed mulighed for at vælge sin direktør og andre ledere

men jeg røber ingen store forretningshemmeligheder ved at sige at det ikke er sådan så nogen lige frem har overbudt hinanden.

Resultaterne er desværre dårligere end nogensinde og vi er stærkere styret fra moderselskabet end nogensinde.

Det bud der kommer nærmest er vel at vi med ca. 400 elektrikere og lærlinge er måske landets 3. ell. 4.største.

Alt i alt er jeg vel nødt til at sige, at Gunnar (Ulf Christensen) er dygtigere som elektriker end som fremtidsforsker.

Fremtiden

Hvad bringer så fremtiden?

Jeg skal på den baggrund ikke forsøge mig som fremtidsforsker, men alene konstatere at der ligger store forandringer i branchen foran os, som vil give os både store udfordringer og store muligheder

Et af de centrale mottoer for Siemens har været “vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan opfinde den”.

Men når vi har opfundet fremtiden, så skal den også realiseres, før nogen kan få glæde af den som nutid.

Det har Siemens kun kunnet gøre, fordi vi altid har haft dygtige medarbejdere.

Og det har Klub 37 sin del af æren for, fordi klubben altid har været en yderst kvalificeret medspiller.

Jeg er derfor både på hele Siemens’ vegne både glad men også lidt ydmyg over at stå her i disse historiske omgivelser og markere denne historiske dag sammen med jer.

Sammen har vi, når vi ser på Siemens i DK i dag — med ca. 3000 medarbejdere — i fællesskab med vores forgængere været med til at bygge noget stort, som vi kan være stolte af og noget der kan bygges videre på længe.

Jeg vil derfor gerne både på Siemens’ og mine egne vegne takke for vel udført arbejde og ikke mindst samarbejde gennem 100 år og ønske Klub 37 og dens medlemmer tillykke med jubilæet

Lad os håbe de næste 100 år blive ligeså spændende og udbytterige.

Om lønnen igen skal øges med en faktor 300, må vi så snakke om hen ad vejen, men jeg tror ikke, at man skal forvente det.

Skål og tillykke!

Per Olsens tale ved Klub 37 Siemens 100 års jubilæum på Nationalmuseet 13. november 2004.

Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for invitationen til klubbens jubilæumsfest her i dag.

Og så skal jeg overbringe en hilsen og et tillykke medjubilæet fra forbundshuset, og naturligvis også et stort tillykke fra afdelingen.

Jeg har fået at vide af Flemming at jeg har 5-7 min, til at sige noget pænt, det vil jeg så forsøge, og samtidig flette et par andre ting ind.

Se at Klub 37 bliver 100 år samme år som forbundet har 100 års jubilæum vidner jo om at der har været faglige aktive elektrikere i Siemens lige fra elektriker fagets spæde start, og i kan jo i øvrigt stadig bryste jer af og være den ældste faglige elektrikerklub i kongeriget.

Jeg har jo selv haft fornøjelsen af og være med i klubben både som medlem og senere som tillidsmand, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at knytte et par bemærkninger til den tid.

Da jeg startede første gang i Siemens som ung elektriker for over 20 år siden var det tydeligt at her var man kommet til et specielt firma og ikke mindst en fagligklub der havde et stærkt sammenhold.

Det var også tydeligt at der var os ny startede, og så var der de gamle veletablerede svende som havde helt deres egne traditioner og en stærk følelse af det her firma, det var altså deres. Og der var klare grænser for hvad vi unge udefra kommende elektrikere skulle blande os i, når det gjaldt firma ånd og faglige traditioner.

Det var også sådan nogle af de mere etablerede svende havde øgenavne, Basse Bent, Gunnar Kryds, eller at svenden var kendt under sit efternavn,

Og endelig var der jo også lærlinge dræberen, jo egentlig ikke et særlig flatterende navn, man kan næsten se for sig sådan en ny startet og grøn lærling der rar beskeden om at han næste morgen skal møde på en byggeplads hos lærlingedræberen (lærlingen har formentlig ikke sovet særlig godt den nat)jeg kan så tilføje at den omtalte svend faktisk viste sig at være ganske fornuftig.

Klub 37 var en fagligklub som bl.a. var stærkt optaget af sikre at der var plads til de ældre kollegaer, og af at selv om de ældre kollegaer måske ikke var lige så hurtige på akkorden som os unge lømler, så skulle der også være plads til de ældre og folk med skavanker, så det var for så vidt fint nok at vi som kom ude fra og knoklede løs på

byggepladsen tjente nogle penge til sjakket, men vi skulle bare vide at der også skulle tages hensyn til andre.

Det er jo en smuk og socialtanke gang som jeg syntes der er alt mulig grund til at tage hatten af for.

Senere har nogen valgt at kalde denne tanke gang for det rummelige arbejdsmarked.

Jeg husker også en klubgeneralforsamling hvor jeg sammen med et par andre havde været lidt uenige med den siddende klubbestyrelse om håndteringen af klubbens deltagelse i forbindelse med de store strejker i midt firserne under den borgerlige regering, så på denne klubgeneralforsamling stillede jeg op til stort set samtlige poster i klubben, men end ikke revisor suppleantposten lykkedes det mig at blive valgt til.

Se den episode vidnede i virkeligheden om der altid har været en stor opbakning til den siddende klubbestyrelse, og sådan et par unge opkomlinge skulle ikke tro at vi kunne komme og lave revolution, senere blev jeg jo tilgivet og det vil jeg da godt havde lov at sige tak for.

Jeg ved godt at meget har forandret sig i Siemens siden jeg forlod firmaet for over 10 år siden, der er kommet ny ledelse og andre traditioner til, der er naturligvis også kommet mange nye kollegaer og medlemmer af klubben, og jeg skal ikke gøre mig til dommer over om tingene er blevet bedre eller dårligere det overlader jeg trygt til jer.

Men jeg vil godt opfordre til, at i selv om at der er kommet nye tider forsat holder et højt fagligt niveau og sammenhold, for det er jo den fælles styrke der i sidste ende sikre alle og ikke mindst de svageste.

Klub 37 har også i mange år været en del af den politiske ledelse i fagforeningen, ved at side med i bestyrelsen og udvalg og på den måde sat sig præg på hvordan fagforeningen udviklende sig.

Mange gode folk fra klubbestyrelsen har igennem tiderne lagt rigtig mange timer i fagligt arbejde, både i klubbestyrelsen og som sagt i fagforeningen, og uden disse mennesker som jo på en måde gør det til en livsstil at være faglig engageret og skubber andre vigtige ting til side, ja så ville mange ting se anderledes ud både i Siemens og i fagforeningen.

Se vi lever jo i en tid hvor verden bliver stadig mindre og mere global, vi ser udflytninger af arbejdspladser til udlandet, og vi ser håndværkere komme ude fra til Danmark for at få arbejde.

Og en af de store faglige udfordringer nu og i fremtiden er at sikre at vores arbejdsmarked og leve standart ikke bliver underløbet. Vi skal på den ene side byde vores udenlandske kollegaer velkommen men samtidig sikre at de arbejder efter dansk lovgivning og overenskomster.

Det siger jeg blot fordi det det er utroligt vigtigt at der også i fremtiden er gode faglige og engageret folk som er parate til at træde til, og her er de faglige klubber jo det sted hvor elektrikeren grundlæggende skal havde sin faglige opdragelse, en opgave som jeg kan konstaterer at Klub 37 tager alvorligt.

Vi lever jo også en tid hvor liberalismen er frem herskende, det kan man så være glad

eller mindre glad for, men jeg vil godt sige her, at sporene fra en lang række andre lande hvor liberalismen hersker er skræmmende, her har man via lovgivningen totalt undermineret fagbevægelsen, ved at fjerne retten til at lave kollektive overenskomster og retten til at strejke og derved fjernet grundlaget for at lønmodtagerne er sikret en rimelig løn og arbejdstid, pensioner og hvad der ellers høre med.

Nogen af os kan måske være politisk uenige, men når det kommer til spørgsmålet om at sikre vores uddannelser og rettigheder på arbejdsmarked, ja så er det fandens vigtigt at vi forsat forstår at tingene ikke kommer af sig selv, men kun gennem fælles styrke og sammenhold.

Det er jo ikke nogen selvfølge at vi også fremtiden har den levestandart som vi kender i dag, og her har de faglige klubber og fagbevægelsen en vigtig rolle at spille. Her har Klub 37 altid været en vigtig med spiller, det håber også at I vil være i fremtiden.

Jeg ved at rigtig mange af jer har glædet sig til dette 100 års jubilæum, at klubbestyrelse og ikke mindst jeres tillidsmand har lavet et stort stykke arbejde og jeg syntes det er rigtig flot at den klubbestyrelse der sider i dag følger op på de traditioner om at festligholde sine jubilæer.

Jeg vil slutte af med at sige til jer at de faglige udfordringer ikke bliver mindre i de kommende år, men at vi i afdelingen er fuld af fortrøstning så længe at der er faglige klubber som Klub 37 der vil være med til at løfte opgaverne.

Jeg vil til slut bede jer om at rejse jer op til et længe leve for Klub 37 med 3 lange og 3 korte hurraer.

Flemming Henriksens tale ved Klub 37 Siemens 100 års jubilæum på Nationalmuseet 13. november 2004.

Jeg syntes at det er en kæmpe ære at stå her som tillidsrepræsentant for en klub af denne kaliber. At jeg så, er det netop her ved klubbens 100 års jubilæum, kan kun gøre mig endnu mere stolt.

Der er ingen tvivl om at klubben lige så godt kunne have eksisteret i mere end 100 år.

Jeg har været i de gamle arkiver og fundet ud af at der har vist sig faglig aktivitet allerede før 1900 tallet.

Klubben blev i øvrigt stiftet samme år som Dansk El-Forbund.

En kæde smedes led for led. Klubbens kendetegn er at medlemmerne står sammen når det gælder – og beviser at alle led er stærke.

De svages stærke sammenhold er med til at give styrken. Mange af disse ord er inspireret af Benny Andersen – også en af tidens fødselarer.

Et hvert valg er samtidig et fravalg. Jeg kunne nu godt ønske mig - at det ikke altid var klubbens aktiviteter der bliver fravalgt.

I skal alligevel vide at klubben bakker jer op når I tager en beslutning. Men det kræver også at vi vil være de første der får det af vide hvad i har besluttet. Er vi nr. to så er der ”ingen opbakning”. Det er i øvrigt en god morale i hele livet

De første pionerer i klubben var Carl Mikkelsen som var medlem nr. 245 i Dansk El-forbund og klubbens første formand.

Senere fulgte Julius Thomsen der fungerede i tiden (1915 - 1922) J. Thomsen nåede som nr. 3 at have mere end 50 års medlemskab af forbundet og opnåede også titlen som æresmedlem i afdeling 1.

Der er fulgt mange efter de to herrer.

Her i aften har vi inviteret de sidste 41 års tillidsfolk.

Jeg vil gerne præsentere dem før jer i kronologisk rækkefølge – og jeg vil bede jer tillidsfolk rejse jer til offentlig skue, når jeres navn bliver nævnt.

Per Skjoldmand – Tillidsmand fra 1969 – 1971.

Per det største man kan opnå, er at blive valgt som tillidsmand for sine kollegaer – har du udtalt – men du har også fortalt at du var på toilettet mens valget pågik.

Per har blandt andet måtte løse en sag, hvor svendene først skulle lukke overmontøren ud fra toilettet før der kunne forhandles videre.

Det var også tiden hvor bevilling af midler var på dagsorden - det forekom at der blev bevilliget Engelske Bøffer på Sct.George.

Jørgen Eriksson – tillidsmand 1971 – 1975.

Var en naturlig efterfølger til Per, da han havde taget tillidsmandskurser hos AOF København.

Vist nok den første tillidsmand hos Siemens med eget kontor og telefon, så medlemmerne altid kunne få fat i ham.

Det var også i Jørgens tid at klubben fik eget klublokale.

Jørgen tog en voksenpædagogisk uddannelse, og endte med at blive underviser og udvikler at forbundets grundkurser – noget vi har draget stor fordel af.

Søren Thomsen – tillidsmand 1975 – 1977.

Søren selv har udtalt: ”Når man er et socialt engageret menneske deltager man selvfølgelig i debatten der er i de foreninger man er medlem af”, - sådan var det også for hans vedkommende – og det førte til tillidsmandsposten.

Flittige besøg på LO-skolen, Roskilde Højskole, Esbjerg Højskole, Langsøhus og så videre.

Søren har herefter været sikkerhedsrepræsentant i mange år i både klubben og Københavns afdelingen.

På 16 år medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Siemens A/S. På det mandat sidder han stadig i Klub 37s bestyrelse.

Gunnar Ulf Christensen – tillidsmand 1977 – 1987.

Gunnar havde et godt samarbejde med forbundet. Det førte blandt andet til at han deltog i forbundets teknologiudvalgsarbejde hvor også Siemens var en god samarbejdspartner.

Gunnar var i sin tid som tillidsmand også medlem af afdelingsbestyrelsen i DEF københavns afdelingen.

Per Olsen - tillidsmand 1987 – 1994. I en alder af 27 år og ny tillidsmand for en klub med over 200 svende. Der var ikke andre så der måtte en ekstraordinær generalforsamling til og Per stillede op.

Tradition tro fulgte også fællestillidsmandsposten, for de i alt 5 faglige klubber.

I dag gør Per som bekendt gavn, som afdelingsformand i københavnsafdelingen. Vi er stolte af at have modnet ham til posten.

Niels Bergløv – tillidsmand 1994 til 2000. Har fulgt i Pers fodspor i mere end en forstand, Niels afløste Per på tillidsmandsposten og er i dag valgt fagsekretær i afdelingen. Jeg vil godt takke for samarbejdet i det daglige – det er en fordel at du kender firmaet og klubben indefra.

I tiden som tillidsmand nåede du også – som den første - at deltage i Siemens Europæiske Samarbejdsudvalg.

Du er nået langt når man tænker på det lille provinsfirma med tyve ansatte hvor du var tillidsmand inden du kom til Siemens.

Jeg vil tillade mig at præsentere en af vores særlige gæster som er rejst helt fra Jylland, Jens Bang.

Jens var tilbage i 1980er medlem af klub 37 og blev talsmand for kollegaerne i Aarhus, indtil de oprettede deres egen klub 86 i Århus. En klub som vi har haft et fantastisk samarbejde med, i både fællesklubben og nu i KlubSiemens.dk hvor Jens er kasserer.

Jens bestrider i dag posten som ESU medlem for hele Siemens gruppen i Danmark.

Når foreninger fylder år har der været tradition for at medlemmerne får gaver.

Således var det også for Dansk El-forbund som har udviklet IKV - en gave til medlemmerne og et stærkt værktøj til at holde sig ajour – brug det!

Klubben har ikke de samme midler og antal medlemmer, men har ved Siemens økonomiske hjælp, kunne lave en bog over historien. Det vil være klubbens gave til medlemmerne som alle vil få når vi har sat de sidste billeder i fra denne.

Jeg vil godt takke Siemens for al den støtte vi har fået i forbindelse med dette jubilæum – ikke mindst neonfiskene i Danmarksakvarium.

Vi klubben påskønner og praler også af det gode samarbejde vi har med firmaet.

Bestyrelsen og jeg vil gerne takke en person - for lang og tro tjeneste her i klubben. Det er en person som har haft store ambitioner gennem hele livet. Han har været tæt på borgmesterposten, folketinget og ikke mindst ”månen”.

Det,- der er et stort plus er hans store arrangement for elektrikerstanden og klubben. - Der har altid været mange visioner.

Allerede i 1966 blev han valgt ind i klubbestyrelsen som sekretær og engagementet førte i 1977 til posten som tillidsmand - denne post bestred han i ti år hvor der var orden i sagerne. En orden som vi har haft glæde af i dag - hvor vi står over for at beskrive klubbens historie.

I dag deltager han aktivt i klubbens aktiviteter og er en del af Watt 87 – en lille lukket kreds af ”well afdankede trætte tillidsfolk.”

Gunnar vil du gerne komme herop.

Bestyrelsen takker dig for dette engagement og udnævner dig hermed som æresmedlem af klubben. Den 3. i klubbens historie.

Afslutningsvis vil jeg godt ønske jer alle tillykke med de 100 år. Jeg glæder mig til at gå i gang med nye opgaver sammen med jer.

”Sammen er vi bedst” siger vi ude i Siemens.

Jeg siger ”En kæde smedes led for led”.

Tillykke med dagen og fortsat god aften.