Kørepenge, rejsetid og ansættelsesadresser.
Elektrikeroverenskomsten indeholder regler om rejse- og udearbejde.
Her kan du finde information om kørepenge, rejsetid, kostpenge og afstande til firmaets adresser.
Elektrikeroverenskomsten tager udgangspunkt i ansættelsessted som står i din ansættelseskontrakt
Klik på de forskellige menuer herunder og bliv klogere.
TIL OG MED 14 KM
Hvis afstanden mellem virksomhedens adresse og din midlertidige arbejdsplads er kortere end eller svarende til 14 km i luftlinje, har du ikke ret til kørselsgodtgørelse. §14 stk. 4
MERE END 14 KM OG IND TIL 40 KM
Hvis afstanden i luftlinje er mellem 14 og 40 km fra virksomhedens adresse til din midlertidige arbejdsplads, skal virksomheden betale kørselsgodtgørelse. §14 stk. 6
Hvis geografiske forhold gør, at vejen mellem virksomhedens adresse og det midlertidige arbejdssted er længere end 16 km, skal du have kørselsgodtgørelse. §14 stk. 5
OVER 40 KM
Hvis afstanden mellem virksomhedens adresse og dit midlertidige arbejdssted er mere end 40 km i luftlinje, skal virksomheden betale kørselsgodtgørelse, og kostpenge. §14 stk. 7
BETALING FOR REJSETID
Uden for normal arbejdstid betales i forhold til §14 stk. 6
Du skal have betaling for transportudgifterne, svarende til udgiften til bus, tog eller anden offentlig transport på 2. klasse.
KØRSEL MED MATERIALER OG VÆRKTØJ
Se særskilt punkt
KØRSEL MELLEM ARBEJDSPLADSER
Kører du i egen bil, og din leder beder dig om, at køre til en anden arbejdsplads, i løbet af dagen, skal du have kilometergodtgørelse.
Du skal registrere de faktisk kørte kilometer. Tiden betales med din sædvanlige timeløn.
Møder du på en firmaadresse til arbejdstidsstart, og bliver bedt om at køre videre ud på en arbejdsplads, gælder der samme regler.
Har du materialer og værktøj med, så læs i menuen om "Transport af værktøj og materialer", for betaling af dette.
Du har ikke pligt til at benytte din egen bil. Du skal være opmærksom på at skader på din bil, selvom du kører i arbejdstiden, ikke erstattes af firmaet.
TIL OG MED 14 KM
Hvis afstanden mellem virksomhedens adresse og din midlertidige arbejdsplads er kortere end eller svarende til 14 km i luftlinje, bliver din rejsetid ikke betalt. §14 stk. 4
MERE END 14 KM OG IND TIL 40 KM
Hvis afstanden i luftlinje er mellem 14 og 40 km fra virksomhedens adresse til din midlertidige arbejdsplads, skal virksomheden betale rejsetid. §14 stk. 6
Hvis geografiske forhold gør, at vejen mellem virksomhedens adresse og det midlertidige arbejdssted er længere end 16 km, skal du have godtgørelse for rejsetiden. §14 stk. 5
OVER 40 KM
Hvis afstanden mellem virksomhedens adresse og dit midlertidige arbejdssted er mere end 40 km i luftlinje, skal virksomheden betale kørselsgodtgørelse, og kostpenge. §14 stk. 7
BETALING FOR REJSETID
• Inden for normal arbejdstid: Gældende timeløn
• Uden for normal arbejdstid: Gældende timeløn + overarbejdstillæg
Når du har firmabil får du ikke dækket transportudgifter.
Husk - Firmabilen må ikke bruges til privat kørsel
TIL OG MED 14 KM
Hvis afstanden mellem virksomhedens adresse og din midlertidige arbejdsplads er kortere end eller svarende til 14 km i luftlinje, har du ikke ret til kørselsgodtgørelse. §14 stk. 4
MERE END 14 KM OG IND TIL 40 KM Hvis afstanden i luftlinje er mellem 14 og 40 km fra virksomhedens adresse til din midlertidige arbejdsplads, skal virksomheden betale kørselsgodtgørelse. §14 stk. 6
Hvis geografiske forhold gør, at vejen mellem virksomhedens adresse og det midlertidige arbejdssted er længere end 16 km, skal du have kørselsgodtgørelse. §14 stk. 5
BETALING FOR REJSETID Uden for normal arbejdstid betales i forhold til §14 stk. 6
Du skal have betaling for transportudgifterne, svarende til udgiften til bus, tog eller anden offentlig transport på 2. klasse.
BEREGNING AF REJSETID
Rejseplanen er anerkendt til beregning af din rejsetid. Du finder siden på rejseplanen.dk Klik HER
Et eksempel:
Du er ansat på Roskildevej og skal arbejde på sundhedshuset i Helsingør hvor du møder kl. 7.00.
Du indtaster de to adresser og vælger ankomst kl. 7.00 og klikker "FIND".
Der kommer nu nogle forslag frem og du må vælge der der ligger nærmest før kl. 7.00.
Resultatet for denne søgning er 1 time og 48 minutter. Det betyder at du skal have denne tid 2 gange om dagen.
Du vil også kunne se prisen for billet. Bemærk der er stor forskel på om det er en endagsbillet eller prisen for et rejsekort.
Der kan være lokale aftale om hvordan prisen regnes ud.
Det kommer måske bag på dig, men reglerne for kørepenge er ikke anderledes end for svende.
Som lærling har du samme rettigheder. Der er dit ansvar at du får hvad du skal have. Du kan kontakte din mentor eller tillidsrepræsentant hvis du er i tvivl.
Det er mange penge du kan gå glip af.
Du skal have dækket dine udgifter til kost og logi. Aftal på forhånd med din arbejdsgiver, hvad niveauet må være. §14 stk. 2
Hvis overnatning er nødvendig, skal din arbejdsgiver sørge for logi på anerkendt hotel, pensionat el.lign. eller betale efter godkendt regning samt betale mad efter godkendt regning.
Der udbetales et acontobeløb som forskud til dækning af udgifter til kost og logi.
KØRSEL MED MATERIALER OG VÆRKTØJ
Har du større værktøj eller materialer med i bilen kan du få betaling for dette. Lokalaftale O.05
Du kan få betaling 1 gang pr. dag og beløbet er skattepligtigt.
Der er ikke pligt til at transporterer værktøj og materialer.
Den almindelige kørselsgodtgørelse dækker småværktøj og småmaterialer, som der er plads til i en "skopudserkasse" eller pose.
Kontakt din tillidsrepræsentant for mere info.
Elektrikeroverenskomstens §14
- Arbejde
Arbejde i indlandet betales efter § 9, 11, 12 og 13.
- Kost og logi
Såfremt overnatning er nødvendig, skal arbejdsgiveren sørge for:
- logi på anerkendt hotel, pensionat el.lign. eller betale efter godkendt regning
- betale fortæring efter godkendt regning.
Der udbetales et acontobeløb som forskud til dækning af udgifter til kost og logi.
- Lokale ordninger
Rejse- og udearbejde (ekskl. kost og logi) betales efter lokalaftale.
Såfremt en sådan aftale ikke foreligger, betales rejse og udearbejde i henhold til stk. 4 - 14 i nærværende paragraf.
- Km afstande – til og med 14 km
Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt gælder følgende:
I en afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje betales ikke rejsetid og transportudgifter, når elektrikeren efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den af virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.
- Geografiske forhold
Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej er mere end 16 km, betales i henhold til denne §’s stk. 6.
- Over 14 km til og med 40 km
Når afstanden fra virksomhedens hjemsted er mere end 14 km i luftlinje, betaler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.
Afstanden regnes altid fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute, uanset elektrikerens bopæl.
Rejsetid
Rejsetid betales inden for elektrikerens normale arbejdstid med den for elektrikeren gældende timeløn.
Uden for den normale arbejdstid betales pr. time kr. 46,40
Transportudgifter
Virksomheden godtgør elektrikeren udgifter til jernbane og skib 2. klasse, eller andet offentligt befordringsmiddel, såfremt der ikke forud er truffet aftale mellem virksomheden og elektrikeren om anden befordring.
Virksomhedens køretøj
Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgørelse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nødvendigt motorudstyr for denne kørsel.
Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens vedkommende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende timelønsbetaling og overtidstillæg i henhold til §13.
- Over 40 km
Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er over 40 km i luftlinje, betales de udsendte elektrikere med kostpenge i henhold til denne §’s stk. 2, samt rejsetid og transportudgifter i forbindelse hermed i henhold til denne §’s stk. 6.
Såfremt rejsetiden uden for normal arbejdstid ikke overstiger 3 timer pr. dag, kan afregning alene ske i henhold til denne §’s stk. 6.
- Egne befordringsmidler
Parterne er enige om, at arbejdsgiveren ikke kan forlange, at elektrikeren skal stille egne befordringsmidler til rådighed.
- Cykler og knallerter
Når arbejdsgiveren stiller cykler eller knallerter til disposition til brug inden for arbejdstiden, kan elektrikeren ikke kræve godtgørelse for at anvende disse.
Hvis elektrikerne stiller cykler eller knallerter til rådighed, skal der betales en godtgørelse herfor.
- Tilkaldelse
Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen og til enten virksomhedens hjemsted (faste adresse) eller til en anden arbejdsplads, betaler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.
- Ansættelse på arbejdspladsen
Ansættelse af nye elektrikere direkte på arbejdspladsen - uden betaling af kostpenge - kan finde sted, når afstanden fra virksomheden til arbejdsplads er mere end 40 km i luftlinje.
Ved eventuel flytning af direkte ansatte elektrikere til andre arbejdspladser uden for samme område eller hjem til virksomheden betales efter denne §’s stk.12.
- Flytning af elektrikere
Elektrikere, der efter aftale overflyttes til arbejde fra en anden under samme virksomhed hørende afdeling eller filial, modtager den første måned efter overflytningen befordringsgodtgørelse, rejsetidsgodtgørelse eller kostpenge som udsendt fra den oprindelige afdeling.
Ved fornyet flytning gælder samme regler.
- Uenighed
Hvis der på en arbejdsplads - mellem virksomhed og en eller flere elektrikere - er tvivl vedrørende betaling af denne paragraf, og en sag herom indbringes for den modstående organisation, får den organisationsmæssige afgørelse alene gyldighed for de elektrikere, der er antaget senere end indbringelsestidspunktet, eller som på nævnte tidspunkt har været beskæftiget højst 2 måneder på den pågældende arbejdsplads.
- Arbejde på skibe
Ved arbejde på skibe mellem danske havne, under prøvesejlads og under returrejser mellem dansk og udenlandsk havn betales den tid, der ligger uden for den normale arbejdstid pr. time kr. 46,40.
Hertil kommer evt. kost og logi.
For sejlads på søn- og helligdage og i forvejen tilsikrede hele hverdagsfridage betales dog altid for mindst 8 timers arbejde med helligdagstillæg, uanset arbejdstidens længde.
|
|
|
|